Mange spørger mig; ”Hvad er terapi egentlig?” Der er nok mindst lige mange svar, som der er terapeuter. Og måske også klienter.
Lægen, terapeuten og forfatteren Gabor Maté har nogle tanker omkring emnet som er ret spændende – at terapi er en proces, der handler om at frigøre energi, som vi, ubevidst, bruger på at holde en emotionel smerte nede.
Og da den er ubevidst, er vi hverken bevidst årsagen; den emotionelle smerte, eller den energi vi bruger på at holde den nede.
Det er noget vi ’bare gør’, noget vi har gjort så længe at det sker helt automatisk.
Noget som godt kan føles som ’Sådan er jeg bare’, eller ’Sådan har jeg altid været’.
Og netop det vil jeg gerne udfordre; jeg er ikke enig!
Og samtidig kan jeg sagtes følge – og ikke mindst genkende – trygheden i at fastholde den opfattelse.
FOR JEG HAR JO ALDRIG OPLEVET DET ANDERLEDES (i hvert fald ikke så længe jeg kan huske)
Den terapeutiske proces bliver så en opdagelses- og en oplevelsesrejse.
Dels bliver man opmærksom og bevidst hvad man har med sig i sin bagage.
Og dels en rejse, hvor man, i et tåleligt tempo, tillader sig at mærke det man ikke kunne/måtte/turde mærke, dengang.
Og at man vover at mærke på det, i nærvær og samvær med et medmenneske.
Det handler ikke om at drukne i det. Eller svælge i det. Man skal ej heller dyrke det. Men blot berøre det.
De magiske øjeblikke
Og det er der det sker; det at få lov til at føle lige præcis det man føler, og kunne dele det med et andet menneske, uden at man bliver forkertgjort på den ene eller anden måde.
At få opleve og virkelig mærke at det er plads til det hele, plads til alt, plads til at få være den man er.
Det er det som er et magisk øjeblik. Og det er der livfuldheden får muligheden til at tage nogle små, forsigtige skridt. Skridt hen imod at få være fri til at være sig selv – hele sig.
