Hvad vil det sige at leve? Og hvad indebærer et liv? Har livet et formål? Antal af svar tilsvarer nok antallet gange spørgsmålet stilles…
Jeg sidder heller ikke inde med nogen facit. Heldigvis. For mig handler det om at udtrykke sig selv – i meningsfulde relationer. At blomstre som menneske, forløse sit potentiale. En ting mange af os har lært er at ikke udtrykke de følelser som nu engang er; vi har en tendens til at holde dem tilbage. Og så kommer de nogle gange til udtryk på andre måder; depression, aggressivitet, – eller passiv aggressivitet, afhængighed, angst, spiseforstyrrelser – for blot at nævne nogle af de måder, vores kroppe finder kreative veje at få udtrykt sig på.
En gammel og stadig aktuel leveregel findes i et citat fra Aristoteles:
“Enhver kan blive vred – det er let. Men at blive vred på den rette person, i det rette omfang, på det rette tidspunkt, med det rette formål og på den rette måde – det er ikke enhver beskåret, ej heller let.”
– Aristoteles
Hvis dette giver mening for vrede, så giver det måske også mening for øvrige følelser, såsom glæde, tristhed og lyst? Måske er det i virkeligheden ikke så kompliceret – det er bare ikke nemt når vi har brugt et helt liv på at aflære det som engang var det mest naturlige – at være med det som er – at være den man er.
Så måske er der noget i ordsproget: ”Life is simple – not easy!”