Midtlivskriser er typisk noget vi gerne vil undgå. Ej heller ønsker at tale om. Og i hvert fald ikke anerkende. Som noget vi selv har… Men måske er de slet ikke så dårlige? Måske repræsenterer de en undervurderet gylden mulighed? En af Søren Kierkegaards mest kendte sætninger er ”Livet forstås baglæns, men det må leves forlæns”. Hvor kommer så midtlivskrisen ind i dette?
Det voksne liv starter som ung med at leve det forlæns; med valg af studie og arbejde og så videre. Og så, i den anden ende af livet, når man dør, så forstår man sit liv – baglæns. Det er ofte de samme ting som høres af døende mennesker; hvad de ikke fik gjort, hvad de skulle have ønsket de havde gjort eller gjort mere af og så videre.
Det er her midtlivskrisen kommer ind! Den, på mange måder unikke mulighed midt i livet, er at der er levet nok liv til at kunne forstå det allerede levede liv baglæns – og der er nok liv foran en til at det kan leves videre – forlæns! At bruge de erfaringer og beslutninger og konsekvenser der har været i livet indtil nu til at justere ind. At det er ok at skifte spor, skifte hest, skifte fokus, skifte ideer og tanker og retning. At kriserne ikke bare er muligheder, men faktisk også invitationer! Invitationer til personlig vækst.
Udfordringen er ofte at vi i en travl hverdag knapt nok mærker livet passere – sådan egentlig. At vi ikke har tid til å mærke efter. Eller lyst. Og at der skal noget hårdere til for at vi skal stoppe op. Som en midtlivskrise.
Tragedien er måske bare at det er mange der i stedet for at virkelig mærke efter, dulmer det hele – med et eller andet. Med materielle goder, såsom ny sportsbil, eller med at fornye/forynge relationer, som at finde en yngre partner. Eller dyrke bekræftelsen af sin falmende krop med mere eller mindre ekstreme fysiske udfordringer og træning. Eller søge dulmning i følelsesdæmpende medicin eller anden kemisk stimuli. Eller bare blive grå og trist – blot ”holde ud”.
Måske misforstår vi det hele – måske misser vi pointen? Og ja, det kan være skræmmende – og ikke mindst ubehagelig forpligtende – at virkelig mærke efter på forståelsen af det indtil nu levede liv og derefter at tage afsæt i dette når det resterende af ens liv skal leves videre – forlæns. Skræmmende, uperfekt – og levende.
Lad os afslutningsvis vende tilbage til Søren Kierkegaard og citatet fra ham – i fuld længde:
”Det er Ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds.”
Må din krise blive dyb nok – for dig!